For at kunne stille diagnosen ordblindhed kræver det en helhedsvurdering af eleven. Viden om læsning, læseudvikling, læsetestning og læsevanskeligheder er vigtige kompetencer for at kunne afgøre, om det er andre vanskeligheder, som forklarer læsevanskelighederne.
I Sønderborg Kommune kan ordblindelærere eller læsevejledere identificere ordblindhed.
Hvis der er mistanke om andre vanskeligheder med skriftsproget end ordblindhed, bør en nærmere undersøgelse afdække elevens tekstforståelse, læsehastighed af sammenhængende tekst samt ordkendskab med alderssvarende tests – se evt. oversigten over anbefalede tests i Sønderborg Kommune.