Sprog- og læsekonsulent

I Sønderborg Kommune er der ansat en sprog- og læsekonsulent, som dækker sprog- og læseudviklingen fra 0 til 18 år.

Sprog- og læsekonsulenten er kommunens ressourceperson på skriftsprogsområdet og arbejder rådgivende og vejledende i forhold til politikere, kommunal forvaltning, skoleledere, læsevejledere og lærere.

Sprog- og læsekonsulenten skal kunne bringe sin læseteoretiske viden i spil og anvende relevante tværfaglige kompetencer til at lede, planlægge og koordinere innovative løsninger af almen- og specialpædagogiske udviklingsopgaver i forhold til kommunens praksisindsatser på skriftsprogsområdet.

Sprog- og læsekonsulentens arbejdsområde har været og er fortsat under hastig forandring: Fra i overvejende grad at arbejde individ-fokuseret i et specialpædagogisk felt, er sprog- og læsekonsulentens arbejdsfelt i langt højere grad rettet mod udvikling af den samlede kommunale læseindsats.

Dermed omfatter sprog- og læsekonsulentens arbejdsområde nu en samtænkning af det specialpædagogiske og det almenpædagogiske område.

En anden vigtig opgave for sprog- og læsekonsulenten er at holde sig orienteret om nyeste viden om skriftsprog, så denne viden kan blive formidlet til kommunens skoler og institutioner.

Sprog- og læsekonsulenten er tovholder for folkeskolernes læsevejledere og ordblindelærere, som mødes i en netværksgruppe 3 gange pr. skoleår.

Kommunens sprog- og læsekonsulent er naturligt en ressourceperson for lærere i forhold til inklusion af elever i læse- og skrivevanskeligheder.

Sprog- og læsekonsulenten samarbejder med relevante faggrupper fra sundhedsplejersker og op til UU-vejledere.

Sprog- og læsekonsulenten deltager i sprogtemamøder og sprogstrategimøder i dagtilbud i alle distrikter, og er desuden tovholder for kommunens distriktsnøglepersoner.

Alle er velkomne til at kontakte sprog- og læsekonsulenten, hvis man ønsker at drøfte en skriftsproglig udfordring.

Kilde: Læsekonsulenternes Landsforening