Resultater
Barnets samlede scorer. I modsætning til tidligere, placeres barnet i en indsats-gruppe for hver af to samlede scorer, nemlig en score for de talesproglige færdigheder og en score for de før-skriftlige færdigheder.
I klassetesten er scoren for Talesproglige færdigheder alene baseret på scoren i deltesten Sprogforståelse.
Før-skriftlige færdigheder er en samlet score for deltestene Rim, Opmærksomhed på skrift, Bogstavkendskab og Forlyd.
De to samlede scorer udregnes ved at lægge barnets score i de enkelte deltest, der måler talesproglige færdigheder sammen til én score og barnets score i de deltest, der måler barnets før-skriftlige færdigheder sammen til én score. Alle deltest vægter ligeligt i udregningen af den samlede score.
Den sproglige profil
I modsætning til tidligere versioner indeholder barnets sproglige profil nu barnets placering i indsatsgrupper inden for alle deltest (den præcise percentilscore angives også her). Visningen af alle barnets deltestscorer gør det muligt at få mere detaljeret viden om barnets sproglige niveau i forhold til de sproglige kompetencer, der indgår i sprogvurderingen.
Formålet med den sproglige profil er at understøtte tilrettelæggelsen af den efterfølgende pædagogiske indsats ved at tydeliggøre barnets sproglige styrker og udfordringer.
Supplerende spørgsmål til forældre
I sprogvurderingen er der så vidt det er muligt taget hensyn til, at den også skal kunne bruges til tosprogede børn. Alligevel vil tosprogede børn gennemsnitligt score lavere end etsprogede børn. Hvis et tosproget barn placeres i Fokuseret indsats eller Særlig indsats inden for et eller begge sproglige områder (tale-sproglige og/eller før-skriftlige færdig-heder), er det svært at afgøre, om den lave score skyldes særlige sproglige vanskeligheder, eller blot at barnet ikke er kommet så langt i den dansksproglige tilegnelse.
Til at hjælpe med denne tolkning er der udformet et spørgeskema til forældrene med ti spørgsmål om udviklingen af barnets modersmål.
Fortolkningen af resultatet af Sprogvurdering 3-6
Resultatet af en sprogvurdering skal betragtes som et kvalificeret øjebliksbillede af et barns sproglige kompetencer, der bør indgå i en samlet vurdering af det enkelte barns behov. Sprogvurderingsresultatet kan altså ikke stå alene, men skal altid anvendes som led i en helhedsvurdering af det enkelte barn.
Resultatet siger ikke noget om årsagerne til barnets sproglige udfordringer. Nogle børn har specifikke sproglige udviklingsforstyrrelser (som fx artikulationsforstyrrelser, impressiv eller ekspressiv dysfasi), mens andre børn ikke har tilegnet et aldersvarende sprog, fordi det sproglige miljø omkring barnet ikke er rigt nok. For at afdække årsagerne til en lav score i sprogvurderingen er det nødvendigt at inddrage forældrene, se på barnets sprogmiljø og evt. få lavet en egentlig udredning af barnets sprog hos en specialist, særligt hvis barnet scorer meget lavt i flere deltest (se Opfølgning på resultatet af Sprogvurdering 3-6).
Principielle begrænsninger
Sprogtilegnelsen er ikke et statisk fænomen. Tværtimod er såvel sproget som sprog-tilegnelsen dynamiske størrelser, dvs. at begge dele hele tiden udvikler sig. Udviklingen er imidlertid ikke ’lineær’ på den måde, at alle børn tilegner sig sprogets forskellige dimensioner (som ord, grammatiske konstruktioner mm.) i det samme tempo eller på den samme måde.
Fortolkning af resultatet for tosprogede børn
Tosprogede børn vurderes ifølge normen for etsprogede børn, men i fortolkningen af resultaterne fra sprogvurderingen, skal der tages højde for, at barnet er tosproget. Sproget hos denne gruppe af børn er ofte kendetegnet ved at ligne tidlige stadier af tilegnelsen af dansk hos etsprogede.
Tosprogede børn har ofte deres sproglige kompetencer fordelt på to sprog, og det er derfor forventeligt, at de som gruppe scorer lavere end etsprogede danske børn. Derudover har et tosproget barn med lav score måske kun lært dansk i et par år, hvorfor en lav dansksproglig score er forventelig.
For at finde ud af om et tosproget barn reelt har sproglige problemer eller blot er forsinket i tilegnelsen af det danske sprog, er det derfor ikke nok at se på barnets samlede scorer. Fortolkningen af sprogvurderingsresultatet for tosprogede børn, der falder i henholdsvis Fokuseret og Særlig indsats ved én eller begge samlede scorer, kræver en opfølgende analyse. De tosprogede børn der scorer lavt i sprogvurderingen (dvs. placeres i Fokuseret eller Særlig indsats), kan groft sagt deles i to grupper.
- Den ene gruppe består af tosprogede børn, som ligger under den danske etsprogede norm, men som generelt har alderssvarende sproglige kompetencer.
- Den anden gruppe består af tosprogede børn, der har reelle sproglige problemer, som viser sig i både første- og andetsproget.
Begge grupper kræver opmærksomhed, men på forskellig måde. Den første gruppe, tosprogede børn med generelle alderssvarende sproglige kompetencer, vil ofte score lavt i deltestene Sprogforståelse og Ordforråd, men score højere i deltestene Rim, Bogstavkendskab og Opdeling af ord (eller i klassetesten Forlyd). Endvidere vil forældrenes rapportering om barnets sproglige kompetencer på modersmålet oftest ikke give anledning til bekymring. Disse børn, der således ser ud til at have veludviklede sproglige kompetencer trods et lavt resultat i vurderingen af deres dansk, skal motiveres til at kommunikere på dansk og have rigelig med dansksproglig stimulering af høj kvalitet.
Kilde: Vejledning til Sprogvurdering 3-6, Børne- og Socialministeriet
Opfølgning på resultatet af Sprogvurdering 3-6
Resultatet af Sprogvurdering 3-6 giver et indblik i barnets sproglige styrker og svagheder og kan bruges som grundlag for en vurdering af det enkelte barns behov for sprogindsats. Sprogvurderingen løser selvsagt ikke barnets eventuelle sproglige problemer. Derfor er der også i dagtilbudsloven krav om en opfølgende indsats overfor de børn, som sprogvurderingen viser, har sproglige udfordringer.
Af Folkeskoleloven om børnehaveklassen fremgår det, at sprogvurderingen af børnene skal medvirke til, at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Den opfølgende indsats afhænger af barnets placering i indsatsgruppe.
Børn der placeres i Særlig indsats. – Disse børn skal individuelt sprogvurderes.
De fleste børn, der placeres i Særlig indsats, scorer lavt i alle deltest, der indgår i enten Talesproglige færdigheder, Før-skriftlige færdigheder eller begge, men der kan også være forskel i scoren fra deltest til deltest. Her kan sprogvurderingen give det pædagogiske personale og børnehaveklasselederne et mere detaljeret indblik i, inden for hvilke sproglige dimensioner barnet har brug for mest støtte til at udvikle sproget.
Nogle af de børn, der placeres i Særlig indsats, kan have sproglige vanskeligheder, der kræver behandling af en specialist. Her anbefales det derfor, at den lokale logopæd konsulteres i forbindelse med en egentlig udredning og planlægningen af den efterfølgende indsats.
Børn med sproglige vanskeligheder kan også have andre problemer. Vær derfor opmærksom på, at en meget lav score i sprogvurderingen også kan være et symptom på andre udviklingsproblemer som fx generelle indlæringsproblemer eller autisme. Ved mistanke om, at dette kan være tilfældet, bør den lokale logopæd eller skolepsykolog ligeledes kontaktes.
Børn der placeres i Fokuseret indsats. – Disse børn skal individuelt sprogvurderes.
Mht. børn, der efter sprogvurderingen placeres i Fokuseret indsats, vil der være større forskelle på barnets score i de forskellige deltest. Her er det kun nødvendigt at sætte ind på de områder, hvor barnet klarer sig dårligt. Hvis barnet fx scorer lavt i deltest, der måler talesproglige kompetencer (produktive eller receptive) er det dette område, der skal arbejdes målrettet med.
Udenlandsk forskning og analyser fra normeringsstudiet viser, at en del børn har problemer med tilegnelsen af enkelte af sprogets byggeklodser. En gruppe af børn scorer fx først og fremmest lavt mht. de talesproglige kompetencer (Ordforråd og Sprogforståelse). Disse børn vil være i risikozonen for at få læseforståelsesproblemer på længere sigt.
Andre børn har i stedet særlige problemer med deres lydlige opmærksomhed (Rim, Opdeling af ord, bogstavkendskab samt Forlydstesten i børnehaveklassetesten). Disse børn er i risikozonen for at få problemer med afkodning og i de sværeste tilfælde med ordblindhed. Disse børn kræver derfor en anden indsats end børn med talesproglige problemer.
Endelig er der børn, hvis grundlæggende sproglige færdigheder ligger inden for normalområdet, og hvis primære sproglige problemer er relateret til anvendelsen af sproget i kommunikative sammenhænge.
Børn der placeres i Generel indsats
De fleste børn vil blive placeret i Generel indsats. Børn, der placeres i Generel indsats, kan godt score lavere end gennemsnittet af børn inden for nogle sproglige områder, men ikke så lavt, at de skal placeres i Fokuseret indsats. Den sproglige profil kan også her bruges til at identificere områder, hvor barnet har brug for ekstra støtte. Hovedparten af børn, der placeres i Generel indsats, har dog et alderssvarende sprog, men ligesom de øvrige børn, har de gavn af et rigt læringsmiljø og aktiviteter, der udvikler sproget.