Undervisningsministeriets og hermed den lovgivningsmæssige definition på at være et tosproget barn lyder: ”Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk”.
Overordnet er der to former for tosprogethed:
- Simultan tosprogethed, som forekommer, når børn tilegner sig såvel modersmål som andetsprog inden 3-årsalderen – Barnet lærer første- og andetsproget omtrent samtidigt
- Sekventiel tosprogethed, som forekommer, når andetsproget først tilegnes efter 3-årsalderen Barnets andetsprogstilegnelse følger efter tilegnelsen af førstesproget
Modersmål: Det/de sprog der tilegnes i hjemmet.
Andetsprog: Det sprog der er behov for i hverdagen udover modersmålet/-ene. Andetsproget tilegnes fx i daginstitutionen eller i skolen
Kilde: Sprogpakken