Talevanskeligheder
Specifikke talemotoriske og dyspraktiske vanskeligheder
Karakteriseret ved mangelfuld talesproglig udvikling hvor sprogforståelsen er bedre end sproganvendelsen ex.:
Dysartri
Når et barn har dysartri, fungerer de muskler, der er involveret i taleproduktionen ikke optimalt.
(ofte sammen med lammelse og spasticitet)
Verbal dyspraksi
Verbal dyspraksi er en neurologisk udviklingsforstyrrelse. Børn med verbal dyspraksi har forskellige udtalevanskeligheder, som adskiller sig fra de mest gængse talevanskeligheder hos børn, der gør, at det kan være svært at forstå, hvad de siger.
(Socialstyrelsen 2017)
Børn med funktionsnedsættelser – mund og hals
Stemmevanskeligheder (Pjece til Børn med hæse stemmer)
Hvis et barn har vanskeligheder med stemmen, kan det skyldes en overbelastning af stemmelæberne, fx hvis barnet ofte taler højt eller råber.
Det kan give hæshed, og det kan i nogle tilfælde få stemmen til at forsvinde helt eller delvist.
Snøvl
Snøvl er vanskeligheder med talens klang. Der skelnes mellem åbent og lukket snøvl.
Ved åbent snøvl kommer der for meget luft gennem næsen, og ved lukke snøvl kommer der for lidt luft gennem næsen.
Snøvl kan skyldes polypper eller hævelser i næse og svælg, et unormalt ganesejl eller en ganespalte.
Læsp
Læsp er særlig tydelig, når et barn har svært ved at udtale ´S´ på samme måde som sine jævnaldrende
Læbe-kæbe-ganespalte
Stammen
At et barn stammer vil sige, at barnet gentager ord eller sætninger, forlænger lyde eller sidder helt fast på ordet. Stammen forekommer i forskellige grader fra lette gentagelser til blokeringer, hvor barnet må kæmpe en kamp for få ordene frem.
Man kender ikke årsagen til stammen. Stammen varierer både i grad og hyppighed, således at barnet nogle dage taler flydende, og andre dage kan have svært ved at tale.
Hos mindre børn kan man ofte høre gentagelser af ord, eller stavelser, især hvis barnet er ivrig efter at fortælle noget spændende.
Dette er ikke nødvendigvis tegn på begyndende stammen hos barnet.
Løbsk tale
Løbsk tale er et alvorligt tale-sprog handicap, fordi det er svært at opdage, vanskeligt at adskille fra andre tale-sprogproblemer og svært at behandle.
Løbsk tale har nogle fælles træk med stammen og kan komme til udtryk som hurtig, stødvis og utydelig tale, brudstykker af ”sort tale”, hurtig tale, hvor personen tænker hurtigt og springer i tankegangen, gentagelser af stavelser, ord og lyd samt sammentrækninger af ord og afbrudte sætninger. Disse symptomer ledsages i nogle tilfælde af manglende opmærksomhed, koncentrationsproblemer, mangel på overblik og struktur og problemer med at lytte.
Ordmobiliseringsvanskeligheder
Ordmobiliseringsvanskeligheder handler om den hastighed, hvormed barnet henter og benævner ord.
Børn med funktionsnedsættelser (Øret)
Høretab
Høretab kan
• skyldes problemer i ydre øre, i mellemøre eller i indre øre
• være midlertidige eller permanente
• være lette, middelsvære eller svære
• kræve behandling med medicin, høreapparat eller cochlear implantat
• forekomme primært i basområdet, i diskantområdet eller på alle frekvenser
• fremstå ens på begge ører, være ensidige eller forskellige på henholdsvis højre og venstre øre.
Høretab kan have mange forskellige årsager og ytre sig meget forskelligt.
Børn med høretab vil udvikle sig forskelligt med hensyn til hørelse, tale, sprog, kommunikation og kognition.
Mere information om høretab (Høretab-info.dk)
APD (Auditory Processing Disorder)
APD er forstyrrelse i perception af et normalt auditivt input, hvilket handler om, hvordan hjernen bearbejder lydene, samt hvor kvalificeret den gør det.
Symptomerne på APD kan fremstå som et eller flere af nedennævnte:
• Mangelfuld taleforståelse i ro, når der ikke er mulighed for mundaflæsning
• Mangelfuld opfattelse af flerleddede beskeder
• Manglende retningshørelse
• Mangelfuld taleforståelse i baggrundsstøj
• Mangelfuld forståelse af hurtig eller utydelig tale
Dysfunktioner i kognitive og sprogligt relaterede områder kan give anledning til mistanke om APD, ligesom adfærdsvanskeligheder samt svage sociale relationer kan dække over APD hos et barn.
Børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog
Sproglige vanskeligheder relateret til læsning og skriftsproglig udvikling
Børn med talesproglige vanskeligheder (sprogforståelse og ordforråd) vil være i risikozonen for at få læseforståelsesproblemer på længere sigt.
Andre børn har i stedet særlige problemer med deres lydlige opmærksomhed/fonologisk opmærksomhed (fx rim, bogstavkendskab og lydskelneevne). Disse børn er i risikozonen for at få problemer med afkodning og i de sværeste tilfælde med ordblindhed (dysleksi).
Kilde: sprogvurdering 3-6
Neuropsykologiske funktionsvanskeligheder
Fx udviklingsforstyrrelser, indlæringsforstyrrelser, Tourette Syndrom, autisme spektrumforstyrrelser og ADHD kan også omfatte sprogforstyrrelser
Kilde: Bylander og Kjær Krogh 2013
Developmental Language Disorder
DLD (Tidligere SLI) – på dansk: Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse
Betegnelsen DLD bruges til at beskrive børn, som har problemer med sproget, uden at man kan påvise en årsag som fx nedsat hørelse, spektrumforstyrrelser eller dårlig begavelse.
Developmental Language Disorder (DLD) vil også kunne omfatte børn med neurologiske forstyrrelser.