Sprogopfølgningsmøder

Opfølgning på resultatet af Sprogvurdering 3-6

Resultatet af Sprogvurdering 3-6 giver et indblik i barnets sproglige styrker og svagheder og kan bruges som grundlag for en vurdering af det enkelte barns behov for sprogindsats. Sprogvurderingen løser selvsagt ikke barnets eventuelle sproglige problemer. Derfor er der også i dagtilbudsloven krav om en opfølgende indsats overfor de børn, som sprogvurderingen viser, har sproglige udfordringer.

Én gang årligt mødes den daglige pædagogiske leder og sprogpædagog/er med sprog-og læsekonsulenten til et dialogmøde, hvor sprogvurderingsresultaterne drøftes, og der iværksættes sproglige indsatser med afsæt i sparringen.

Målet er at skabe overblik over gruppen af børn på en årgang:

– Hvordan udvikles sproget?
– Hvilke tendenser er der at spore på en årgang?

– Hvilke af de to indsatsgrupper, Talesproglige færdigheder og Førskriftlige færdigheder, placeres barnet i?

Handlearket i Sprogvurderingsmaterialet anbefales som styringsredskab i den forbindelse.
 

Sprogmøde for distriktet:

Formål: At fastholde fokus på den sproglige indsats i dagtilbud.

Dagtilbudslederen og sprog-og læsekonsulenten mødes én gang årligt, hvor sprogvurderingsresultaterne i distriktet gennemgås.
Dagtilbudslederen indkalder til sprogmødet.

 

Sprogstrategimøder:

Formål: At inspirere til sprogarbejde, sparre omkring det daglige sprogarbejde, sprogvurderinger og SprogTrappen, erfaringsudveksle og videndele.

Nøglepersonen i distriktet er ansvarlig for at fastholde fokus og indkalde til møder.

Der afholdes minimum 2 sprogstrategimøder pr. år.

Deltagere:

  • Distriktets sprogansvarlige person
  • Sprogansvarlige pædagoger fra distriktets afdelinger
  • Sprog- og læsekonsulent ad hoc
  • Logopæd ad hoc
  • Relevante fagpersoner ad hoc