Sprogvurdering 3-6 måler en række talesproglige og før-skriftlige færdigheder hos børn i alderen 3 til 6 år, som både er vigtige for barnets sproglige udvikling og trivsel i dagtilbuddet og for barnets læring i skolen. Alle de sproglige dimensioner, der vurderes i Sprogvurdering 3-6, er relateret til barnets senere afkodningsfærdigheder og læseforståelse.
Sprogvurdering 3-6 er udviklet til at kunne anvendes af det pædagogiske personale og børnehaveklasselederne som et redskab til at vurdere børnenes sprog og på den baggrund tilrettelægge en indsats, der styrker børnenes sproglige udvikling i dagtilbuddet og i skolen.
I børnehaven gennemføres sprogvurderingen som en individuel test af barnet inden for følgende aldersgrupper:
- 3-årige: 34 måneder til og med 47 måneder (2 år og 10 måneder til 3 år og 11 måneder).
- 4-årige: 48 måneder til og med 59 måneder (4 år og 0 måneder til 4 år og 11 måneder).
- 5-årige: 60 måneder til og med 71 måneder (5 år og 0 måneder til 5 år og 11 måneder).
Når man anvender Sprogvurdering 3-6, får man en profil af det enkelte barns sproglige kompetencer sammenlignet med kompetencerne hos andre børn på samme alder.
Profilen omfatter to opsummerende scorer inden for henholdsvis Talesproglige færdigheder og Før-skriftlige færdigheder samt barnets score inden for hver deltest. På basis af disse scorer placeres barnet i én af tre indsatsgrupper:
- Generel indsats
- Fokuseret indsats eller
- Særlig indsats
Talesproglige færdigheder:
- Det produktive ordforråd
- Det receptive ordforråd og barnets forståelse af en række begreber og simple eller komplekse sætninger
- Viden om hvordan barnet bruger sproget i forskellige kommunikative situationer.
Peger især frem mod senere læseforståelse.
Før-skriftlige færdigheder:
- Genkendelse og bearbejdning af sproglyde
- Viden om begreber relateret til skriftsprog, viden om læseretning samt kendskab til bogstaver.
Peger frem mod senere afkodningsfærdigheder og læseforståelse.
Resultatet af en sprogvurdering skal betragtes som et kvalificeret øjebliksbillede af et barns sproglige kompetencer, der bør indgå i en samlet vurdering af det enkelte barns behov. Sprogvurderingsresultatet kan altså ikke stå alene, men skal altid anvendes som led i en helhedsvurdering af det enkelte barn.
Resultatet siger ikke noget om årsagerne til barnets sproglige udfordringer. Nogle børn har specifikke sproglige udviklingsforstyrrelser (som fx artikulationsforstyrrelser, impressiv eller ekspressiv dysfasi), mens andre børn ikke har tilegnet et aldersvarende sprog, fordi det sproglige miljø omkring barnet ikke er rigt nok. For at afdække årsagerne til en lav score i sprogvurderingen er det nødvendigt at inddrage forældrene, se på barnets sprogmiljø og evt. få lavet en egentlig udredning af barnets sprog hos en specialist (fx logopæd), særligt hvis barnet scorer meget lavt i flere deltest (Sprogvurdering 3-6)
Resultaterne i Sprogvurdering 3-6 skal ses i et langsigtet perspektiv.
Det er vigtigt for at forstå indholdet i det nye vurderingsmateriale. Med den nye sprogvurdering kigges der især på færdigheder, som forskningen viser, er centrale for barnets senere læse- og skriveudvikling.
Fx er det at kunne rime en vigtig evne at have, når man skal i gang med at læse og skrive. – Her er det nødvendigt at kunne se sammenhængen og forskellen på ord som bål, ål, mål og sål.
Illustration af de to sproglige færdigheder
Med tilladelse fra Sprog&Leg
Til udskrivning (pdf)