Sammensatte læsevanskeligheder er, når eleven har andre sproglige vanskeligheder oven i problemerne med afkodning, hvilket kan føre til markante vanskeligheder med at få læsningen automatiseret. Eleven har svært ved at genkende ordene og staver sig ofte gennem teksten bogstav for bogstav. De centrale kendetegn er et begrænset ordforråd og begrænset sproglig hukommelse samt langsom bogstavindlæring og svag sprogforståelse, langsom benævnelse, vanskeligheder med umiddelbar ordgenkendelse, vanskeligheder med sproglyd samt usikker og langsom læsning.