Gennem mellemtrinnet øver eleverne sig på at opnå flydende læsning. Det handler om at læse ubesværet og hurtigt – og at kunne læse højt for andre, så oplæsningen er udtryksfuld.
Flydende læsning handler kort sagt om:
-Præcis og sikker afkodning
-Hastighed (hurtigt)
-Forståelse
-Prosodi (udtryksfuld, personlig oplæsning).
Der er en progression i elevens læsning på vej mod flydende læsning. Ofte er der tale om 7 trin:
Trin 1: Ikke-flydende læsning: Eleven læser først og fremmest ord for ord.
Trin 2: Ikke-flydende læsning: Eleven læser først og fremmest i to-ords-enheder.
Trin 3: Begyndende flydende læsning: Eleven læser først og fremmest i tre eller fire ords enheder.
Trin 4: Næsten flydende læsning: Eleven læser op i større meningsfulde enheder. Sætningsopbygningen overholdes hele tiden. Noget eller det meste af teksten læses med udtryksfuld betoning.
Trin 5: Overfladisk flydende læsning: Eleven læser hurtigt og sikkert op. Eleven har delvis kontrol over læsetempoet. Eleven læser hele teksten med udtryksfuld betoning, hvor der er varierende rytme, lydstyrke og pauser.
Trin 6: Bevidst flydende læsning: Eleven læser op med god forståelse for hele teksten. Derfor har eleven hele tiden kontrol over læsetempoet. Eleven læser hele teksten op med levende udtryksfuld betoning, hvor der er varierende rytme, pauser mv. Der er tegn på personlige fortolkninger af teksten. Der er indimellem øjenkontakt med tilhørerne.
Trin 7: Dybtgående flydende læsning: Eleven udviser en fortræffelig forståelse af indholdet og kontrol over læsetempo samt har overskud til personlige overvejelser og nye fortolkninger via sin prosodi og tydelig artikulation. Eleven har udviklet en metakognition, så hun/han kan regulere styrker og svagheder. Eleven kan holde en tilbagevendende øjenkontakt med tilhørerne.
Reference: ”Flydende læsning i praksis”, Gertrud Brandt, Akademisk Forlag 2012.