Om det sproglige miljøs betydning
Sprogvurdering – Inspirationsmateriale
Om inklusion
Den pædagogiske centrifuge af Charlotte Palludan
Om netværk
Karlstad
Karlstad – Om modellen
Karlstad – Pjece
Om børneperspektiver
Flere brugerundersøgelser viser, at det indimellem er vanskeligt at skelne mellem egne perspektiver og børnenes perspektiver, i samarbejdet om hvad der er vigtigt for barnet. Børnene er det centrale omdrejningspunkt for det konsultative samarbejde og dermed må børns perspektiver bruges som et relevant perspektiv, så børnene bliver vigtige medspillere i arbejdet med at forstå de vanskeligheder, der samarbejdes om.
Børneperspektiver er en bestræbelse på at ”give stemme” til børn og gøre dem til aktører i eget liv modsat en traditionel samarbejdspraksis, der ser børn udefra og er defineret af voksne. At inddrage børnene i det konsultative samarbejde, skal ses i sammenhæng med FN’s Børnekonvention, der i væsentlig grad har betydning for ønsket om at lytte til børn som personer, der har ret til at ytre sig og blive hørt.
Inddragelsen af et børneperspektiv henviser til, at de voksne omkring barnet stiller sig så tæt på barnets verden ved ”at gå i børnehøjde” og ”følge med barnets bevægelser” for at få en forståelse af, hvordan det er at være barn og hvilke muligheder, der byder sig i den sociale kontekst og under de betingelser, barnet er i. At arbejde med børns perspektiver, kan derfor ikke kun baseres på børns udsagn til brug for de voksnes vurderinger. Med børneperspektiv signaleres en øget interesse i at inddrage børns synspunkter, interesser og handlinger. Formålet er at de voksne bliver klogere på hvad de gør og hvilke betingelser samt intentioner, de har for at gøre, som de gør. Eksempelvis hvilke muligheder barnet har for deltagelse i – for barnet – vigtige fællesskaber. Hvilke aktiviteter er barnet rettet mod, hvad fungerer godt/fungerer dårligt. Når vi vil samtale med barnet er det vigtigt at vi har øje for barnets relationer og hvem, der som tryg voksenperson kan indhente og understøtte barnets perspektiv.
Såfremt barnet eller den unge udviklingsmæssigt ikke har mulighed for at samtale om eget liv, kan deltageobservationer bidrage med viden. Ved at sikre brugen af børneperspektiver flyttes fokus fra at samarbejde om børn til at samarbejde med børn.
Kilde: Børneparaplyen