Kilde: Helen Nielsen DVO 2003
For at få ‘greb’ om sprogbegrebet kan det være nyttigt at se på dele af begrebet adskilt fra helheden, som her, hvor vi ser på delelementerne: Form, indhold og funktion.
Synspunktet er, at delaspekterne udgør en enhed (som det ses i diagrammet med cirklerne).
KOMMUNIKATION er det centrale punkt, som i sin natur indvirker på udviklingen af sprogets formside, indholdsside og funktionsside. Et barn kan have vanskeligheder på et eller flere felter.
Form-aspektet
– det formelle aspekt:
Tegnenes bestemte form og rækkefølge kan sættes i forhold til hinanden efter sprogspecifikke regler.
Inden for dette aspekt beskrives sprogets fonologi ‑ syntaks ‑ morfologi ‑ suprasegmentelle komponenter (prosodi).
Indholds-aspektet
– det semantiske aspekt:
Den betydning et sprogs tegn har i almindelighed (ordbogsagtig/konventionel betydning).
Inden for dette aspekt tales bl.a. om ordbetydninger og om begrebsdannelse og sprogets sammenhæng med tænkningen.
Funktions-aspektet
– det pragmatiske aspekt:
Virknings-aspektet – medbetydninger: Virkningen af ytringen i kommunikation
De sproglige tegn indvirker på forholdet mellem mennesker: udløser følelser, bibringer motivation, udtrykker betragtninger, overtalelser mv. Det skyldes blandt andet, at tegnene/sproget udover den ‘konventionelle’ betydning har medbetydninger.
Handlings-aspektet: Brugen af de sproglige tegn i aktuelle ytringer som talehandling.
Inden for dette aspekt taler man om den talendes hensigter og om ytringers funktioner.
Når det sproglige tegn indgår i en ytring som led i en kommunikation er form‑, indholds‑ og funktionsaspekterne alle vigtige for, at den talende kommer igennem med sit budskab.
Inden for funktionsaspektet tales om ytringens symbol‑, signal‑ og symptomfunktion.
Kilde: TOPS Tidlig opmærksomhed på sprogudvikling DVO 2003