Den ene måde er at se udviklingen som en trappe, hvor hvert trin bygger på tidligere trin.
Den anden måde er at se på, hvad der forventes, at et barn gør og kan i en bestemt alder ud fra milepæle.
Der er nogle typiske mønstre i den rækkefølge børn tilegner sig sprog på. Det er ligesom at gå op ad en trappe.
For eksempel lærer børn først ord, som er knyttet til hverdagsrutiner (at spise, at blive puttet, at lege), dernæst typisk ord for personer, kroppen, tøj, maskiner og dyr.
Et tilstrækkelig stort ordforråd danner basis for barnets begyndende sætningsdannelse, og for at barnet evner at kombinere sætninger til små sammenhængende fortællinger, kræver det, at grammatikken er godt på vej.
På den måde er ordforrådet vigtigt for grammatikken, som igen er fundamentalt for fortællingerne.
Hvert trin på den sproglige trappe driver et nyt og mere komplekst trin frem.
Nogle børn er langsomme startere, lærer en masse i ryk og har derefter brug for en lang periode for at konsolidere det tilegnede. Andre børn lærer i højere grad trin for trin. De bygger langsomt, men sikkert oven på det, de allerede kan.
På grund af denne forskel kan det være misvisende at tale om typisk sprogudvikling på forskellige alderstrin, som man gør ved at se på barnets sproglige udvikling ud fra milepæle.
Kilde: Pia Thomsen, 2012