Fælles mål i børnehaveklassen

I Børnehaveklassen tages udgangspunkt i leg og målrettede aktiviteter med sproget. Eleven skal være opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på.

Kompetenceområdet sprog omfatter seks færdigheds- og vidensområder.

  • Samtale fokuserer på, at eleverne tilegner sig færdigheder i de grundlæggende talesproglige handlinger at lytte, tale og spørge.
  • Fortælling fokuserer på, at eleverne kan gengive indhold af tekster.
  • Sproglig bevidsthed fokuserer på, at eleverne får mulighed for at reflektere over sproget.
  • Skrivning fokuserer på at fremme elevernes indsigt i, at skrivning er en skriftlig kommunikationsform, der handler om at udtrykke et budskab. I denne sammenhæng fokuseres på det alfabetiske princip(standardlyde), samt hvordan ord sættes sammen til sætninger. Direkte undervisning i bogstavernes lyde og deres forbindelser til ord vil være et centralt element i arbejdet.
  • Læsning fokuserer på at eleven får mulighed for at gennemløbe følgende læseudvikling: Legelæsning – logografisk/”helords” læsning – alfabetisk læsning.
  • It og digitale medier fokuserer på, at eleverne lærer om ikoner og værktøjsfunktioner i digitale medier.

Undervisningen i Børnehaveklassen omfatter bl.a.:

  • situationsuafhængigt sprog
  • ordforråd
  • sproglig opmærksomhed (eksempelvis rim og remser)
  • alfabetlege (sammenhæng mellem bogstav og lyd)
  • højtlæsning (traditionel og dialogisk)
  • opdagende læsning (individuel og fælles)
  • opdagende skrivning (børnestavning og korrekt skrivning af lydrette småord)

Vejledning til børnehaveklassen

Læseplan for børnehaveklassen

Fælles Mål, læseplan og praksisrettede inspirationsmaterialer