TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling)

 

Samspil, kommunikation og opmærksomhed

En samtale er et samspil mellem to parter, hvor parterne retter deres opmærksomhed mod et fælles fokus. Allerede fra helt spæd bliver barnet indført i reglerne for kommunikation. På puslebordet (og andetsteds) lærer den voksne barnet om turtagningsprincippet, ved at den voksne ”lytte” til barnets pludren og ”svarer” barnet efterfølgende. Barnet lærer således allerede tidligt, at kommunikation indeholder elementer af blikkontakt, lytten, svar og gestik. I 2-3 års alderen er barnets samvær/samspil med andre børn grundlaget for indlæringen af nye ord.
Opmærksomhed er en fællesbetegnelse for en række kognitive funktioner. I TRAS-skemaet observeres funktionerne; fokusering, vedholdenhed og at kunne udelukke forstyrrelser. Barnet skal kunne rette sin opmærksomheden mod en opgave, og der skal barnet kunne fastholde opmærksomheden i et givent tidsrum. Derudover skal barnet kunne filtrere uvedkommende ting fra (udelukke forstyrrelser), når det er i gang med en aktivitet.

Sprogforståelse og sproglig bevidsthed

Begrebsudviklingen begynder omkring 4-5 måneders alderen, og barnets første ord kommer omkring 1 års-alderen.

Fra barnet er 1 år, til barnet er ca. 2 år, er barnet i ”ordsamlerstadiet”. Barnet udvider sit ordforråd, lærer hvad ordene betyder og lærer, hvordan de bruges.

I 2-3 års alderen kan barnet forstå og udføre handlinger med to led, som fx at lægge dukken i seng. Barnet bruger ofte kun to og tre-ords sætninger.

I 3-4 års alderen kan barnet bruge sproget til at fantasere med. Barnet kan løsrive sproget fra situationen og bruge sproget i leg i samspil med andre børn. Barnet taler stort set rent, og sætningsopbygningen er stort set korrekt.

I 4-5 års alderen kan barnet sortere genstande i kategorier, når de har genstanden i hånden (billede eller konkreter), men ofte vil de have svært ved det, hvis de blot hører en genstand benævnt. Barnet begynder at kunne lægge et udvendigt perspektiv i forhold til sproget. Dvs. barnet begynder at kunne tale om ord og forklare uden visuel støtte. Børn i denne alder skal have mulighed for at afprøve og udvikle deres sprog i forskellige situationer.

Den sproglige bevidsthed dvs. at kunne reflektere over sprogets form og indhold er vigtigt i forhold til barnets sprogudvikling. Sprogforståelsen måles gennem barnets handlinger: Kan barnet handle i overensstemmelse med instruktioner, og kan barnet handle i overensstemmelse med de samtaler, det er involveret i?

Udtale, ordudvikling og sætningsproduktion

Udtalen handler om sprogets lyde. At kunne skelne, genkende og producere lyde er en central del af barnets sprogudvikling.

Talesproget er bygget op af mange forskellige lyde, der også kaldes fonemer. (Parallelt kan man tale om skriftsproget, som er bygget op af bogstaver, der også kaldes grafemer. Der er langt flere fonemer i dansk, end der er grafemer.) I normaludviklingen vil barnet i 7 måneders alderen begynde at pludre. Denne pludren består ofte af to fonemer; en konsonant og en vokal sat sammen i kæder fx ”mamamama”.

Mellem 1 og 2 år begynder lydene at blive sat sammen til egentlige ord fx ”mor”. I 18 måneders alderen kan barnet som regel sige to ord i sammenhæng fx ”mig bil”. Hvis et barn har en forsinket fonologisk udvikling, vil barnet som regel kunne høre hvis andre omkring dem udtaler et ord forkert men ikke ”høre” sine egne udtalefejl.

Dannelsen af sproglydene stiller krav til præcision, koordinering og hurtighed af mundens muskler.

Ordudviklingen handler om barnets ordforråd og om tilegnelsen af, hvordan ord dannes og bøjes. Fra 2 års alderen samler børn på ord. De første ord, barnet typisk tilegner sig, er indholdsord fx mor, mælk og hoppe.

I alderen 2 til 3 år begynder barnet at bruge navneord og udsagnsord og stedord, hvor ordene i begyndelsen er ubøjede. Barnet skal opdage, at ord kan dannes på to forskellige måder.

Den ene måde er, at sammensætning af to kendte ord kan blive til et nyt ord, fx tand og børste bliver til tandbørste, den anden måde er, at afledning af et ord kan blive til et nyt ord, fx læse bliver til læsning. Har barnet først opdaget disse principper, udvides ordforrådet meget.

Tilegnelsen af ord er en langvarig proces, hvor barnet skal præsenteres for ordet, se eller høre ordet brugt (eller hvis det er en konkret ting som fx bord, så skal de se et bord), sige ordet selv og ”analysere”/eksperimentere sig frem til brugen af ordet.

Efter ordsamler stadiet kommer der en forståelse af, hvordan ord er opbygget dvs. af ordenes morfologi. På dette stadie bliver ordene bøjet, og har barnet fundet ud af at en regel fungerer overgeneralisere barnet ofte. Således kan ord, der før blev sagt rigtigt, nu bliver sagt forkert. Barnet har fx fundet ud af at ord i datid ender ofte på –ede (fx huskede, hoppede), reglen fungerer fint for barnet, og derfor vil man nu høre ord som løbede.

Det er vigtigt at huske på, at dette viser, at barnet er kommet godt i gang med sin grammatiske sprogudvikling. Sætningsproduktionen handler om, hvordan barnet sætter ord sammen for at udtrykke en mening. Udviklingen af sætningsproduktionen kaldes også den syntaktiske udvikling. Fra de 18 måneder, hvor barnet sætter de første to ord sammen, begynder barnet at kombinere ord til sætninger, der gradvist bliver mere komplekse. I begyndelsen har barnet en telegramstil, hvor kun de mest betydningsfulde ord bliver sagt. Det er på dette tidspunkt, den voksne ofte gentager og udvider på barnets sprog, fx ”bamse sove” bliver gentaget som, ”Ja, nu skal bamse sove”.

Udviklingen af sætningslængden og –kompleksiteten hænger nøje sammen med ordforrådet, da længere og mere komplicerede sætninger stiller krav om et stort, præcist og let tilgængeligt ordforråd. Her spiller udtalen ofte også ind, da en præcis udtale giver barnet en større hastighed og gør talen (og samtalen med andre) mere flydende. De fleste børn begynder på de mere komplekse sætninger i 3-4 års alderen.

Typisk siger man, at sprogforståelsen kommer før tale, men processerne påvirker gensidigt hinanden.

Kilde: TRAS – Tidlig Registrering Af Sprogudvikling

TRAS artikel

TRAS håndbog

TRAS vejledning

TRAS skema